Geriatri database

Geriatrisk Afdeling på Svendborg Sygehus indrapporterer en række data vedrørende undersøgelse og udredning af geriatriske patienter til en landsdækkende klinisk database. Afdelingen havde behov for hurtigt og ofte at kunne studere udviklingen i afdelingens aktivitet og kvalitet og ønskede derfor et værktøj som kan indlæse data fra den landsdækkende klinike database og præsentere dem i en form, der er anvendelig til faglige drøftelser og kvalitetsudvikling.

MIBIT ApS leverede i 2008 et værktøj, som opfyldte disse ønsker. Værktøjet er baseret på EpiData Softwarepakken, hvilket medvirkede til at holde udviklingsomkostningerne på et minimum. Desuden er koden åben, således at medarbejdere på Geriatrisk Afdeling selv har mulighed for at ændre på funktionerne, hvis de ønsker det.

Værktøjet giver mulighed for hurtig import af data fra den landsdækkende kliniske database og medarbejderne på afdelingen kan uden it-forudsætninger hurtigt producere en række forskellige grafer og tabeller, der beskriver udviklingen i afdelingens arbejde. Der anvendes bl.a. SPC-grafer, hvor SPC står for Statistical Process Control, hvilket er en anerkendt statistisk metode til grafisk visning af tidsserier på en måde, hvor tendenser og tilfældig variation adskilles.