Funktioner i OPS

Operations Planlægnings systemet OPS indeholder en lang række funktioner, som opremses i kort form her. Klik på billederne til højre for at se eksempler på skærmbilleder fra OPS.

  • Omfattende brugerstyring, hvor brugerne kan tildeles forskellige rettigheder, f.eks. adminsitrator, rette-adgang, læse-adgang og diskret læse-adgang. Diskret læse-adgang betyder, at cpr-numre ikke vises og navne forkortes til initialer; denne adgangstype kan f.eks. anvendes på storskærme, der står i delvist offentlige rum, så der opnås overblik uden at røbe personfølsomme detaljer.
  • Fleksibel brugerflade, hvor f.eks. månedskalender kan slås til eller fra og hvor der kan vælges mellem dagsvisning og ugevisning. Desuden kan man vælge detaljeringsniveau i de noter, der står ved patienterne, så man enten ser alle noter eller kun ser en kort udgave af noterne, hvorved man kan se flere patienter på skærmen på en gang.
  • Mulighed for "bakker", hvor patienter kan "parkeres" midlertidigt indtil det er besluttet, hvilket operationsleje og hvilken dato, de skal placeres på.
  • Enkel betjening, hvor patienter hurtigt kan oprettes uden at skulle angive mange forskellige oplysninger og parametre.
  • Let flytning af patienter med et træk med musen
  • Mulighed for "masseflytning" af patienter fra et leje eller en dato til et andet leje eller en anden dato.
  • Udskrivning af operationsplan.
  • Mulighed for automatisk udskrivning til pdf-fil, således at der altid findes en ny papirudgave af operationsprogrammet i tilfælde af systemnedbrud.
  • Let mulighed for sikkerhedskopiering af data.

Kontakt MIBIT ApS, hvis der ønskes mere information om OPS og mulighederne i værktøjet.

 

 


Brugerfladen i OPS

 


Dropdown menu på patienter

 


Flyt patienter med træk med musen